Lokation: Roskilde, Danmark

Samarbejdspartnere: Skou Gruppen, Christensen & Co Arkitekter, Primus Arkitekter, Spacon & X, Hundsbæk & Henriksen & Gade Mortensen Akustik

Bygherre: Roskilde Kommune; Roskilde festival-gruppen

Status: Forslag i Totalentreprise-konkurrence

Periode: 2019

Rolle: Landskabsplan, byrum, beplantning, regnvand, klima

EN FÆLLES RAMME MED SYNERGI PÅ TVÆRS

Roskilde skal have et nyt samlingspunkt for tværkunstnerisk aktivitet, som er placeret i den
ambitiøse og nyskabende bydel - Musicon. Huset vil skabe ramme om en lang række kreative
arrangementer hen over året, såvel som rumme mulighed for fordybelse og spontane
møder på tværs af alder, kultur og interesse. Det nye samlingspunkt bliver et sted, hvor allerede etablerede kræfter og vækstlagene indenfor kunst, musik, dans, teater og eventvirksomhed vil kunne udfolde nye store tanker og ideer om vores fremtid, skabe kreative projekter og udveksle ideer undervejs i processen. Dette er et hus, hvor proces og tanker deles og viden formidles i et fælles forum med synergi på tværs af interesser. Huset vil blive en del af en unik kontekst med en historie, der går tilbage til industritiden, hvor beton og store lagerhaller har udgjort området. Denne større historiske fortælling skal Roskilde Sambyg indgå i dialog med. Fra første færd har vi i vores arbejde drøftet den bæredygtige udvikling indenfor vores tids industribyggeri og hvordan oversættelsen heraf må se ud. Den samlende industrielle ramme skal forløse et fælles potentiale og en klar vision og danne ét hus til tre ’ejere’ og en mangfoldighed af brugere. Industrihallens skala og karakterfulde struktur har gennem tiden vist sig velegnet til en bred palette af aktiviteter. Fra spillested til spisehus, kontor og udstillingsrum beviser industrihallen igen og igen at den med sin generøse rumhøjde, store spænd og utrolige fleksibilitet er en af de mest robuste og samtidig karakterfulde typologier. Vi tog tidligt beslutningen om, at byggeriet udover at være bæredygtigt også skulle rumme fortællingen om en progressiv bygherre. Derfor har vi tænkt hovedkonstruktionerne i træ, som et tydeligt svar på en moderne og bæredygtige industrihal som ramme om sambyggeriet. Et uprætentiøst og samtidig karakterfuldt byggeri, der fremhæver sit indhold og som vil være modtagelig og robust overfor nye ønsker og eksperimenter.

DEN BYMÆSSIGE KONTEKST
Roskilde er en af Danmarks ældste byer med en storslået historie. Tidens lag er nærværende
i form af kulturelle og historiske landmarks, der både fortæller om fortidsminder og storhed, men også om modige arkitektoniske og byplanmæssige satsninger, fra Vikingeskibsmuseet i Nord, over Domkirken,- det kulturhistoriske centrum, Museet for samtidskunst og kreativt hus for børn i Algade, Ragnarock, Musicon til den Orange Scene på Dyrskuepladsen i Syd. I Roskilde gives der plads til vikingebyens spor, middelalder verdensarv med to spir samt en af de største musikfestivaller i Europa. Denne sammensmeltning mellem fortid og nutid er del af byens DNA og sætter i dag Roskilde på verdenskortet som en stærk kulturel partner og by. SAMBYG Musicon indgår som del af denne fortælling om Roskilde som eksperimenterende, kunstnerisk og stærk by, der tør skabe nye rammer i respekt for det eksisterende, og denne fortælling understøtter vores forslag.

ROSKILDE RÅSTOF