Lokation: København, Danmark

Samarbejdspartnere: KHR Architecture, ARUP, Via Trafik

Bygherre: Bispebjerg Hospital Region Sjælland

Status: Igangværende

Periode: 2017 -

Rolle: Underrådgiver,
Landskabarkitekt.

Det nye Bispebjerg Akuthus’ landskab sammenfletter den moderne højfunktionelle bygning med store kontraster i beplantinger og terræn. Det nye landskab lægger sig omkring den nye bygning med respekt for det historiske haveanlæg med det aksiale anlæg mod syd, det bløde tilgængelige parkrum mod nord og de fredede alléer og parktræer, som med deres alder og størrelse formidler hospitalsparkens historie og skaber rumlig og skalamæssig balance i forhold til de nye store bygningsvolumener.

Landskabet omkring det nye Akuthus på Bispebjerg Hospital er et åbent, grønt parkrum med varierede programmer og muligheder for ophold for områdets brugere, besøgende, forbipasserende og kvarterets beboere. Den landskabelige bearbejdning skaber lige adgang, funktionelle arealer og plads til både fordybelse og samvær.

Det overordnede greb består af et sammenhængende åbent grønt parkrum med græs og store fuldkronede solitære træer, der opdeles af en række tværgående landskabsbånd, som tydeliggør en overordnet sammenhæng i området og tilfører identitet og varierede oplevelser, når man bevæger sig gennem området. Ved indgangspartierne mellem bygningens tværgående længebygninger inviterer små eventyrhaver til ro og ophold.

Den nord-sydgående historiske akse understøttes med en stærk adgangszone flankeret af kirsebærtræer og med kig mellem længebygningerne og ikke mindst den modsatte vej, fra Akuthusets rum bag facaden ned igennem hele det historiske anlæg. Aksen og bevægelsen med det terrasserede terræn i det overordnede anlæg respekteres og forstærkes med åbne sigtelinjer i terræn og beplantning samt med centrale haverum mellem Akuthusets tværgående pavilloner. Selve ankomsttrappen, der er 5 meter bred, placeres centralt i aksen med ankomst til Akuthusets arealer.

Urbanlab nordic blev tilknyttet projektet i projektforslagsfasen. Herefter har vi varetaget myndighedsbehandling, omfattende håndtering af dispensationer, strategier for byggeri langs fredede alletræer og bevaringsværdige områder samt hoved- og udbudsprojekt til totalentreprise med BIM Projektering, 3D Revit, herunder, LAR, helhedsplan for beplantning, brandredning i terræn, niveaufri ankomst og stisystemer, landskabskunst med legeværdi og en ny sø.

BISPEBJERG AKUTHUS