møde.jpg
kontor aarhus.jpg
ake.jpg
kontorkage.jpg
barbara.jpg
 

profil

KREATØRER

Urbanlab Nordic arbejder dedikeret med forandring og nye muligheder igennem arkitektur. Tegnestuen arbejder visions- og idebaseret med bygningskunst, urbanisme og landskabets rum. Vi tror på, at et sted udvikles bedst med øje for helheden og i respekt for alle de samarbejdende discipliner. Derfor rummer Urbanlab Nordic bredt arkitektoniske felter der tilsammen giver et helt projekt fra de første samtaler til indflytning og brug. Globale og lokale udfordringer kan udfordres med arkitektur både i proces, strategi og via nye veje i det fysiske anlæg og byggeri. Vi tror på arkitektur som en udviklingsagent når vi er modige nok til at re-tænke et steds benyttelse, behov, fællesskaber, materialer, steder, konstruktioner, tekniske løsninger og klimamål. Vi arbejder ud fra en kreativ arkitektonisk tilgang med en overliggende ambition om at skabe robuste og sanselige bygninger, byer og landskaber i et positivt samspil mellem natur og kultur. Vores ydelser omfatter alle faser fra facilitering af visions- og konceptudvikling, programmering og dialogprocesser til det færdige projekt. Urbanlab Nordic har kontorer i Aarhus og København men har interesse i det internationale samarbejde, ikke mindst funderet i de globale udfordringer vi mener at kunne bidrage til løsninger på igennem vores daglige arbejde.

Bæredygtighed som et værktøj for innovation.

Vi skaber æstetiske løsninger med fokus på bæredygtig grøn omstilling, cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet. Vi arbejder med bæredygtighed ud fra en regenerativ med inspiration i naturens processer og ud fra en grundlæggende overbevisning om, at bæredygtighed, høj arkitektonisk kvalitet og økonomi ikke er hinandens modsætninger. Det stiller krav til innovative løsninger og stærke samarbejder.

Stedsbundne løsninger.

Alle vores projekter starter ved stedet og dets iboende kvaliteter. Vi lægger altid en indgående analyse af den fysiske, historiske og kulturelle kontekst til grund for vores plan- og designmæssige valg med henblik på at skabe arkitektur og design der giver mening i den aktuelle kontekst. Vi arbejder med at skabe sunde, robuste, intelligente rammer for vores fælles liv, med en arkitektur der udvikles igennem nysgerrighed, viden og iderige streger. Vi arbejder bevidst og undersøgende med transformation og genanvendelse. Vi arbejder med grønne rum og kulturens tilstedeværelse i vores byer.

Meningsskabende forandring.

Vi arbejder med udvikling af projekter, programmer, visioner og strategier indenfor byudvikling og planlægning, samt med design og facilitering af dialogprocesser - ofte med mange involverede parter. Gennem kreative og involverende processer finder vi i tæt samarbejde med bygherre, aktører, kunstnere og brugere. Det arkitektoniske talent rummer det æstetiske, det nysgerrige, og samtidig mulige løsningsbud på samfundsmæssige udfordringer. Ved os er en bygning aldrig kun en bygning og et sted har altid iboende potentialer der kan transformeres og forstærkes.

Effektive kreative processer.

Hver mandag glæder os til at komme tilbage i vores arbejdslaboratorium. Vi arbejder værkstedsorienteret og eksperimenterende med stor fokus på at sikre effektive kreative arbejdsprocesser, der til en hver tid bakkes op af grundige analyseprojekter og, når muligt, integreres med seneste forskning. Vi sikrer, at vores projekter udvikles på baggrund af en grundig research og kontekstanalyse og har faste rutiner for sparring og kvalitetssikring fra konceptudvikling til det færdige projekt. Vi samarbejder med fagfolk, specialister, kunstnere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner om at håndtere komplekse problemstillinger på nye måder. Vi bestræber os på at skabe mulighed for balance mellem det private liv og arbejdslivet. Hos os skal der være tid til mennesket. Ligesom vi bestræber os på at skabe en balance mellem kunsten, og det faktiske funktionelle i de opgaver vi deltager i. Som tegnestue har vi stor fokus på at være deltagende og løsningsorienterede i de samarbejder vi tilbyder og deltager i.

 
runa urbanlab2.jpg
byggebosslady.jpg
jakob+og+lars.jpg
 

KBH + 45 31 31 73 90, Njalsgade 17A 5. sal 2300, ake@urbanlabnordic.dk | AARHUS + 45 61 69 74 74, Klostergade 32B 2. sal 8000, laa@urbanlabnordic.dk