BEVÆGELSES LANDSKABER GRØNNEMOSE SKOLE

VUNDET INDBUDT PRISKONKURRENCE.

Udearealerne til Grønnemose skole er skabt i tæt samarbejde med elever, lærere og ledelsen på skolen. 
Der er blevet tegnet, skrevet, snakket og gået mange ture rundt på de tidligere udearealer for at finde ind til hvad den specielle ånd på skolen er og hvad der skulle til for at skabe udendørs glæde og at få flere ud og lege. 

Kommunen besluttede at sætte ekstra penge af til udearealerne fordi der her kan skabes grobund for bevægelse og idræt som et samlingspunkt for børn og unge på tværs af etnisk og socialøkonomisk baggrund. Aktiviteterne inviterer til møde mellem mennesker på tværs af gængse sociale relationer, og igennem leg og bevægelse etableres nye spilleregler. 

Ved udskolingen er skabt et miljø med mulighed for dag- og aftenudfoldelser der kan indtages af børn, unge og voksne i alle aldre med løbehjul, rulleskøjter, skateboard og floorball stænger. Her blandes med opholdsmuligheder, som også gør det nemmere at tiltrække pigerne og i det hele taget dem der bare gerne vil hænge ud og se på aktiviteter, og derved lokkes flere af kvarterets beboere ind på området. 

Bygherre: Gladsaxe kommune og Grønnemose skole

Arkitekt: White Arkitekter

Landskab: BSAA URBANlab

Ingeniør: Søren B. Nielsen A/S